Vil du vide, hvad et nyt tag koster?

Vil du vide, hvad et nyt tag koster?

Et nyt tag er som bekendt ikke billigt. Det kan faktisk være en af de dyreste investeringer i dit hus. Det er nemlig ikke unormalt, at prisen ender på mellem 100.000 og 200.000 kr. og endda ofte dyrere end det, afhængigt af bl.a. tagtype.

Et nyt tag er dog ofte en investering, som godt kan betale sig – især fordi ejendommens værdi stiger tilsvarende eller dækker en del af udgiften og så følger der også en reduceret varmeregning med.

I denne artikel har vi fokus på de faktorer, der påvirker prisen på et nyt tag, så du kan blive klogere på, hvad et nyt tag kan koste.

Taghældning

Jo større taghældning, desto mere kompleks vil opgaven også være – og jo mere kompleks en opgave, jo flere timer skal håndværkerne også bruge på at lægge taget. Det er lige netop derfor tagrenovering på tage med høj hældning ofte vil være dyrere end på tage med lav hældning.

Undertaget

Undertagets stand har også indflydelse på prisen. Hvis du har et undertag i dårlig stand, skal undertaget skiftes og det øger jo prisen, både i forhold til arbejdstimer og naturligvis også materialer. Det skal dog lige nævnes, at et undertag ikke er nødvendigt ved alle tagtyper.

Kompleksitet

Jo mere kompleks en opgave, jo flere timer vil det tage håndværkerne – og det betyder en større regning til dig. Opgaven bliver generelt mere kompleks, når der f.eks. er skorsten, ovenlysvinduer, kviste og lignende. Alle inddækninger øger nemlig den samlede pris.

Tilføjelser og udskiftninger

Hvis du udover et nyt tag også ønsker f.eks. nye ovenlysvinduer, kviste, skorsten eller andet eller der helt skal gøres plads til det for første gang, vil projektet naturligvis tage længere tid og dermed også koste dig mere.

Genbrug af materialer

Hvis der er materialer fra dit gamle tag, der kan genbruges, bliver selve udskiftningen af taget naturligvis også billigere for dig. Det er ofte tilfældet, hvis du f.eks. har et tegltag, der skal udskiftes. Her vil det ofte være muligt at genbruge sten.

Geografi

Den største udgift i forbindelse med udskiftning af taget er timelønnen til håndværkeren – og denne timeløn varierer en del i forhold til, hvor i landet udskiftningen finder sted. Priserne er generelt højest i hovedstadsområdet og i de større byer og lavere i provinsen.

Der er altså mange faktorer, der spiller ind på prisen i sidste ende. Hvis du dog gerne vil have et mere retvisende billede af, hvad et nyt tag på lige netop dit hus koster, så anbefaler vi, at du prøver denne tagberegner. Her skal du blot indtaste alle relevante oplysninger og så får du et skræddersyet tilbud på et nyt tag inden for ganske kort tid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *